Godnathelte

Hjælp og support

Godnathelte laver personlige godnathistorier, hvor dit barn er helten. Appen er hverdagshjælp til sengetid, struktur og forberedelse – ikke behandling eller diagnose.

Kontakt os

Skriv til os på hej@godnathelte.dk. Vi læser alle beskeder og svarer hurtigst muligt.

Skriv til hej@godnathelte.dk

Fra appen åbner mailen med dit App-ID udfyldt, så vi kan hjælpe hurtigere:

  1. Åbn Godnathelte og tryk på fanen Forældre. Løs det lille regnestykke for at låse op.
  2. Tryk på Skriv til os og derefter Skriv en mail.
  3. Skriv din besked og send mailen. Bruger du ikke Mail, så tryk på Kopiér ved adressen og skriv fra din egen mail-app.

Skriv venligst ikke dit barns navn i beskeden.

Slet dine data

Alt, hvad du opretter i appen – profiler, historier, kalender og dagbog – ligger kun på din telefon. Det forsvinder, når du sletter appen.

På vores server ligger der kun ting, der hører til appens anonyme App-ID (fx antal historier og købte ekstra historier). Sådan beder du os slette dem:

  1. Gå til Forældre › Hjælp og support i appen.
  2. Tryk på Skriv til os. Mailen åbner med dit App-ID udfyldt – skriv »Slet mine data« og send den til hej@godnathelte.dk.
  3. Bruger du en anden mail-app, så rul ned til »Dit App-ID«, tryk på Kopiér App-ID og sæt det ind i en mail til os. Så sletter vi alt, der hører til det.

App-ID'et er et tilfældigt nummer, der kun hører til appen på din telefon – ikke til dig eller dit barn. Har du et abonnement, skal du opsige det separat hos Apple.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kan jeg kun lave et vist antal historier?

Hver ny historie skrives af en AI-tjeneste, og det koster os penge hver gang. Derfor er der en grænse:

Gratis: 3 historier til at starte med og derefter 1 ny historie hver 7. dag. Historierne deles af hele familien – de gælder ikke pr. barn.
Premium: 25 historier om måneden – brug dem, når I vil.
Ekstra: alle kan købe 10 historier ad gangen, også uden abonnement. De bruges først, når planens historier er brugt.

Det er altid gratis at læse jeres gemte historier igen i Bibliotek, og en historie, der fejler, tæller aldrig med.

Hvordan får jeg en bedre stemme?

Alle starter med en rolig, naturlig mandestemme. Med Premium kan du under Forældre › Lyd og stemme vælge mellem en mande- og en kvindestemme på alle historier. I gratis-versionen læser den naturlige stemme de første 3 historier og købte ekstra historier, derefter læser en enklere stemme. Uden internet læser telefonens egen stemme, så oplæsningen aldrig stopper.

Jeg har købt Premium, men appen kan ikke se det

Åbn Forældre › Abonnement og tryk på »Gendan køb«. Sørg for, at du er logget ind med det samme Apple-ID, som du købte med. Købte ekstra historier hører til appen på telefonen og bevares, selv hvis du sletter og geninstallerer appen.

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Åbn Indstillinger på din iPhone › tryk på dit navn øverst › Abonnementer › Godnathelte › Annuller abonnement.

Du beholder Premium til slutningen af den periode, du har betalt for. Bemærk: Abonnementet stopper ikke af sig selv, hvis du sletter appen.

Åbn Abonnementer

Hvordan får jeg pengene tilbage for et køb?

Alle køb sker gennem Apple, så refusion behandles af Apple efter deres regler. Du kan anmode om refusion på Apples side »Rapportér et problem«.

Rapportér et problem

Hvad sker der med mine data?

Børneprofiler, historier og indstillinger gemmes kun på din telefon. Der er ingen konti og ingen reklamer.

Når en historie skrives, sendes navne ikke med: de erstattes af pladsholdere og sættes først ind igen på telefonen. Den naturlige stemme får også teksten uden navne.

Læs mere i vores privatlivspolitik.